Spørgsmålet er, om det er relevant at anmelde Nicki Minajs ’The Pinkprint’ som et album. For på den ene side er der candyflosset powerpop til de yngste teenagere, og på den anden side er der tale om et hardcore hiphopalbum med attituder, der er forbudt for folk uden kørekort.
De, der har kaldt hende for tidens bedste rapper, vil næppe nyde de popballader, der indleder og afslutter albummet, mens de, der skrålede med på hendes heliumlette superhit ’Starships’ i 2012, nok vil lave deres private playliste med titlen ’r’n’b og pop’.
