At trykke play og sætte det andet album fra den Los Angeles-bosatte singer-songwriter Jessica Pratt i gang er som at åbne en dør ind til en magisk verden, hvor klokken stadig er fem minutter i fri kærlighed i slut-60’ernes solkyssede Californien.

For musikken har et subtilt udknaldet, småpsykedelisk præg, der vækker slørede minder om særegne sen-60’er-stemmer som Vashti Bunyan, Joan Baez, Linda Perhacs og Karen Dalton.