Når man nu lyder som en frisk udgave af C.V. Jørgensen, vidner det om både overskud og frækhed at synge: »Jeg går ud med et brag/ I vil huske mit navn/ og at pipfugl altid har været/ mit motto«.
Legen med sangen om Costa del Sol findes på debutalbummet fra Sonja Hald. Og hvem er hun? Hun er et fem mand bredt band fra Aarhus med styr på både banjo og det danske sprogs finmekanik. Det siges, at de har opkaldt sig efter en hest, da den blev ramt af afrikansk hestepest.




























