Foran mig ligger en stak nodeark. Det er de 11 nye sange på Turboweekends femte album. Printet ud som partitur. Med slanke bogstaver og nodehovedernes gymnastiske dans hen over linjerne ser det fornemt ud.
Det er bestemt mere smagfuldt på den tidløse måde, end det er hypermoderne interaktivt, som man måske kunne tro om et stunt, hvor bandet har givet fans muligheden for selv at spille albummet, to uger inden de nu kan høre det.




























