Han kan lide at formulere sig bombastisk. Når amerikanske Brandon Flowers åbner munden, kommer ordene som regel ud i versaler og formuleret som overskrifter.
For små ti år siden udråbte The Killers-forsangeren bandets andet album til at være et af de bedste album udgivet i tyve år, og i forbindelse med den 33-åriges andet soloalbum har han luftet sin sin irritation over, at ingen tør sige, at Kanye West ikke er et geni, og i øvrigt proklameret, at alle ti sange på ’The Desired Effect’ er singler.




























