New Order kom til verden efter en tragedie.
De var Joy Division, indtil deres frontfigur, Ian Curtis, hængte sig i 1980. Joy Division blev kort efter til New Order, og Bernard Summers følsomme stemme var nu i stedet i front for en helt ny konstellation.
New Orders debutalbum, ‘Movement’, fra 1981 hyldede Curtis og Joy Divison-lyden, men New Order markerede samtidig en ny og mere dansabel æra for alternativ musik. Nu er der gået over 30 år, og ‘Music Complete’ er gruppens 10. album, hvor den glimtvis samler trådene fra en lange karriere.
Nuanceret følelsesspektrum
‘Music Complete’ lægger ud med nummeret ‘Restless’, der er en fin lille hilsen til lyden af bandets indierockede numre som for eksempel ‘Age of Concent’ fra 1983.
‘Restless’ er et af albummets højdepunkter; det er simpelt, det er melankolsk, og det lyder New Ordersk. Den elektroniske knaldperle ‘Plastic’ minder om New Orders mere technopoppede lyd fra Manchesters musikscene i 1980’erne og 90’erne.
Der er også plads til lidt manisk 90’er-kitchet electropop på nummeret ‘Tutti Frutti’, og det er den slags numre, der gør albummet særligt. Desværre er der nogle lidt kedelige poprocknumre som ‘Singularity’ og’ ‘Academic’, som lyder lidt som skitser, der har ligget i skuffen i de 10 år, bandet har holdt pause.
SIMON LUND ANBEFALER
Ugens 5 sange: Giftigt, grovsvingende, hymnisk sus og vægtløs tilstandHer tages der ikke synderligt mange chancer, og der er ikke den spænding i kompositionerne, som der ellers kan være i gode New Order-numre. På ’Stray Dog’ kigger Iggy Pop forbi, men nummeret lyder en anelse brummende og monotont.
Alt i alt er ‘Music Complete’ et fint album, der bevæger sig godt rundt i et musikalsk nuanceret følelsesspektrum, der viser, at bandet stadigvæk har fantastiske sange i sig.
fortsæt med at læse
