Der er spindelvæv og sprødhed i Copenhagens utraditionelle arrangementer, der imidlertid også virker som om man stilistisk endnu famler lidt i den mørke skov. I Tindersticks samles energien om Stuart Staples mørke stemmemagnet, mens Copenhagen i Neil G. Henderson har et noget mere uspændende sangforedrag. Copenhagen har fat i meget godt, men mangler den afgørende ingrediens, der vil kunne samle og forvandle elementerne til en flyvefærdig vision.