På 'Dobbeltsyn' er Niels Skousen i det hele taget omgivet af en lang række af dansk rocks yngre og velansete musikere - bl.a. Piet Breinholm Bendtsen (slagtøj), Lise Westzynthius (klaver og kor), Sebastian Büttrich (elguitar) og Sune Wagner (elguitar og bas). De mange medspillere giver musikken lige så meget liv, dybde og friktion som teksterne. Der er ingen rørstrømsk 68-karma, ingen firkantet politisk observans og heller ikke noget nemt livsfacit over 'Dobbeltsyn'. Titlen refererer til en af sangene. Men den passer såmænd fint på resten af den nu 58-årige mands gennemarbejdede, Dylan-inspirerede statusopgørelse. Nøglesangen hedder '68', og på få minutter gennemløber den en hel generations udvikling fra henna, karma og Eik Skaløe til rødbedepas, ensomhed og egoisme i et tørt opremsende, spændstigt drøn omkring omkvædet: »Jeg er egentlig ikke utilfreds / det' bare en bagskid, der har varet siden '68«. Og når man først er færdig med at måbe over dét nummers præcise karakteristisk af 30 års tid, så venter der andre oplevelser, der stikker dybere og ruller bedre end den meste anden dagsaktuelle rockmusik. Det er ikke så meget den slæbende krønike 'Stoffer og Lenny' og den John Mogensen-agtige 'Kirkebryllup'. Men især i titelsangen, i 'Ikke flere tårer' og i 'Stjernestøv' (Skousens svar på Dylans 'Leopard-Skin Pill-Box Hat') fortæller Niels Skousen om kærligheden som en mulighed. Mens uformåen og tvivl er vilkår, der træder tydeligere frem, jo ældre man bliver, og jo flere gange man løber rundt i sit eget lykkehjul. Det kan godt være, at det er helt fint på facaden, det hele. Men under overfladen er der hvid støj, fantomsmerter og korthuse, der ramler hver eneste dag. »Man surfer derudad på gamle tricks, man synes man svæver, men man har sine tics«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager