Chris Isaaks sange handler om kærligheden, og om hvorfor og hvordan det nu igen gik galt. Men i Isaaks mund er kærlighedssangen ikke et personligt udsagn. Ingen tror for alvor, cool Chris bliver dumpet i ét væk. Hos Isaak er den ulykkelige kærlighedssang en sleben smykkesten. En perfektioneret prydgenstand. Et ritualiseret ekko af Roy Orbisons hjerteskærende fortrydelsesparagraffer. 'Let Me Down Easy', 'Worked It Out Wrong', 'I See You Everywhere', 'Notice The Ring'. Mere indviklet behøver det såmænd ikke være, når man er en stilfuld og stokkonservativ romantiker som Chris Isaak. 'Always Got Tonight' er med andre ord variationer over et særdeles velkendt tema. Sidst man hørte fra Isaak var, da han i 1998 udgav 'Speaking Of The Devil'. Inden da var han et smut 'South Of The Border (Down Mexico Way)', hvor han indspillede den charmerende sviptur 'Baja Sessions', der var så tilbagelænet, at den næsten lå på ryggen i de lokale klitter. Dengang fandt Isaak sin inspiration i en strandhytte i Mexico. Denne gang er det stranden på Hawaii, der har måttet holde for. Her har han slentret rundt i en uges tid og bogstavelig talt skrevet sange i sandet. Det kan såmænd godt være, det er en fed løgn undfanget i en pr-afdeling, men det er et ganske godt billede på det på én gang flygtige og tidløse i Isaaks sangskrivning. Sammen med den fremstormende mainstreamproducer John Shanks (Joe Cocker, Melissa Etheridge) har Isaak lavet et koncentreret og kondenseret album, der lyder som den hidtil mest kontante og kommercielle satsning fra Stocktons stiligste strandbums, som ikke mindst takket være David Lynch fik sit store gennembrud med 'Wicked Game' i 1991. Det giver god mening at satse bredt netop nu. Isaak skal til at tage hul på sin anden sæson som populær vært i tv-showet 'The Chris Isaak Show'. Publikum står parat og med 'Always Got Tonight' leverer Isaak et album, der åbner kernen af sentimental, romantisk rockabillymentalitet op imod en mindre kitschet og mere kontant radiovenlig lyd. Slår grundtonen på 'Always Got Tonight' an, rummer albummet mindst fem stærke single-kandidater. Men under alle omstændigheder har Isaak et par ukarakteristiske esser i ærmet. 'Always Got Tonight' rocker langt hårdere, end man er vant til fra den kant, og i den nostalgisk dønningduvende 'Cool Love' er der en utraditionel popsang af format. Chris Isaak er en uforbederlig romantiker, der som sanger rendyrker sin lyse tone og bakket op af trioen Silvertone sjældent er mindre end lydefri. Hvor andre jamrer og hamrer syvtommersøm i de vilde hjerter, nøjes Chris Isaak med at spidde dets kvalfulde flaksen med en tynd nål af smerte og dæmpe dets vingeslag med guitarens klangfulde æter.