Efterfølgende lavede Baerwald solo-cd'erne 'Bedtime Stories' i 1990 og 'Triage' i 1993. Begge udgivelser blev meget rost og solgte meget dårligt. Det sidste er en af forklaringerne på, at der er ni år mellem 'Triage' og nyheden 'Here Comes the New Folk Underground', hvor kvaliteten i hans musik endnu en gang er høj. Albumtitlen snyder. Baerwald er alt for varieret og underfundig til at være en puritansk folk-prædikant. Med en vokal spændende fra det knastørre og robuste til en rund og blød klang synger han til arrangementer, der indeholder elementer fra akustisk folk til strømført countryblues, ragtime, funkrock og oven i købet også 1970'er-inspireret storbysoul med brede keyboardakkorder og rytmiske blæserindslag i 'Love', hvor teksten er typisk David Baerwald. 'Love' er en kærlighedssang. Men det er en selvmodsigende, kynisk og vittig romance fortalt på en tilforladelig iørefaldende melodi. Ingen automatiske metaforer, overfladiske forklaringsmodeller eller selvmedlidende klynk slipper igennem hos ham, og det er en årsag til, at han er en sangskrivernes stjerne.