Vel at mærke uden at miste den catchy uimodståelighed, der lurer i melodierne og sanger Ola Salos kvikke, vittige, sylespidse og vidende tekster. På albummet med den vindende titel 'In Lust We Trust' har The Ark smidt den klare inspiration fra glamrocken over bord, men den ligger stadig og skvulper derude i kølvandet. Sammen med den brede harmonifornemmelse, der staves ABBA, en storladen og småkinky patos, man skal være et punkteret Queen for at matche, og sandelig en nærmest Madonnask blid sensualitet. Der er noget befriende og forfriskende over The Arks umiddelbare angrebslyst som i albummets bombastiske slagsang 'Father Of A Son'. Jep, den handler om bøssers ret til at adoptere børn og indledes - efter et himmelråbende halleluja! - med en typisk veldrejet Salo-provokation: »Well, I've had my share/ of remarks about my rear/ but I know it's all 'bout fear/ and that you'd probably love it/ if you'd only dare«. Sangeren, der gerne erklærer sin biseksualitet, vender sig mod argumentet om, at børn af bøsser vil blive drillet i skolen: »'cause that means you let the bullies set the rules«, synger Salo og konstaterer: »if you fight love/ you're always a loser«. Naivt og banalt, javist, men hvornår har man sidst hørt sådanne udmeldinger i moderne musik? Albummet er en blanding af lyst og trøst med inspirerede, elegante, formfuldendte popsange i rockudklædning. Eneste advarsel er, at Ola Salo og kompagni tenderer det salvelsesfulde i enkelte sanges forsøg på at ramme alvoren og nedturen bag de kulørte lamper i tilværelsen evigt fristende red light district.