Lifehouse blev beviset på, at det kan lade sig gøre at opdrage fans af boybands til at vokse videre til lidt ældre rockmodeller, som naturligvis har det gode udseende intakt. Det har Jason Wade og hans musikanter, der stadig lyder som en letvægtsudgave af grunge-legender som Pearl Jam og Nirvana. På det hastigt sammenflikkede, men forbløffende homogene, 'Stanley Climbfall' har Lifehouse tilføjet en let poptone, som nogle gange får bandet til at lyde som regulært legehus. I det lette legehus, har den unge kvartet også leget med ordene, så en sang med titlen 'Stand Climb Fall' er blevet til det lidt mere muntre portræt af 'Stanley Climbfall'. Til trods for, at der stadig er masser af turbulens og indre bøvl i teksterne. Hvis refleksioner over livets umanerligt skæve gang kan ende i så smuk musik som eksempelvis albummets absolutte højdepunkt 'The Sky Is Falling'. Sammen med det nye hit 'Spin' og 'Out Of Breath' hæver den sang sig højt over det hæderlige håndværk, der ellers ofte er Lifehouses varemærke. Enkel, prunkløs, men ærlig og direkte rock, der er mere optaget af at åbne sig mod sjælen end af at åbne nye veje rent musikalsk. At det stadig kan være nok til at sælge bunkevis af plader og stå foran to udsolgte koncerter i Danmark, er ret beset såre sympatisk. Præcis som Lifehouse.