Hovedrollen i trip hop-mestergruppen Portishead skaffede i 1990'erne Beth Gibbons en position som årtiets måske mest markante sangstemme, og i årene efter 1994-debuten 'Dummy' blev hun et referencepunkt, som mangen en ny sangerinde måtte finde sig i at blive målt efter. Det kan man godt komme til at glemme under lytningen til 'Out Of Season', Gibbons' duoprojekt med Paul Webb fra Talk Talk alias Rustin' Man. Hvor tvillingesjælen Geoff Barrow i Portishead iscenesatte Gibbons' indadkrængede, nasale melodier i paranoide noir-storbystemninger, ser Rustin' Mans lydinspiration anderledes traditionel ud. Gibbons' stemme spiller her op til en næsten gennemanalog lydverden af kontrabas, whiskers, stilfærdige strygere og rustne pianostumper, der klinger som i store, tomme gymnastiksale. Her og der titter der endda et enkelt Bacharach-agtigt blæserarrangement frem. Det virker fantastisk på singlen 'Mysteries', hvor Gibbons' elegiske sangforedrag falder tudende smukt ind med nummerets naive guitarklimp og rustikke, nærmest sakrale kor. Når hun i det hele taget får en ordentlig melodi at arbejde med - og det gør hun langtfra altid! - lykkes 'Out Of Season' som regel som Portishead unplugged: Beth Gibbons rehabiliteret i en spooky koncertsal med højt til loftet. Andre steder er hun forbløffende anonym, og andre steder igen kammer hendes karakteristiske dekadente klang og intonation over, så den ikke hører hjemme i pladens uparfumerede backing. »It's a funny time of year/ There'll be no blossoms on the trees«, synger hun et sted. 'Out Of Season' er et skoleeksempel på begrebet 'efterårsplade': moldyster, intim, afmægtig og sine steder gribende melankolsk. Men som comeback for en af popmusikkens mere fortryllende stemmer er den hverken smudsig eller melodiøs nok.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























