I blandingen af klassikere og nyskrevne numre til den amerikanske roots-tradition har Nalle kun sin store autenticitet at sætte ind, hvad han så gør efter bedste evne med Møllers stringente guitar som rettesnor. Ligesom da Knud Møller, der jo ellers er Johnny Madsens højre hånd, i sin tid genopfandt rocksangeren Peter Belli, fungerer dette samarbejde fint. Nalles tilpas slidte stemmebånd bærer soul og en uafrystelig ægthed ind i selv de numre, der ville ryge helt ned på røvballerne i kæften på mange andre. Et sympatisk udspil fra en fynsk skæbne, man virkelig under den medgang, der kunne genskabe et par af drømmene og gøre tilværelsen vidunderlig. Alene for sin indsats i Martin Højbyes ballade 'Long Gone Dream', som Nalle synger langt ind bag de få forbehold i et sentimentalt hjerte, bør de fleste skyer og skygger over Odense og omegn fjerne sig i en ruf.