Hørt i sammenhæng er det et ordentligt søslag, og man kan godt få fornemmelsen af, at Vandborg er ude på at sænke alle sine slagskibe. Men hver for sig er mange af sangene holdbare, veludførte og båret af noget, der lyder som god gammeldags spille-glæde, selv om den nybagte solist mangler det indlysende hit, der givetvis kunne have fået også de store selskaber til at interessere sig for et modigt og stærkt varieret udspil. Vovemod, vildskab og store ambitioner bør belønnes, og den alsidige Mika Vandborg, der har spillet med så forskellige navne som Gnags, Dicte, Kasper Winding, Camille Jones og Mark Linn, er en velkommen og stærk fribytter på det øde hav.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























