De 'Svenske Spor' Alberte følger på sit første album i fire år er i realiteten kun ét spor. Nemlig historien om Cornelis Vreeswijk og den svenske bossanova. Seks af de 11 sange er af Vreeswijk. En syvende er Evert Taubes 'Pigen fra Havana'. Også de andre sange spiller på den ene eller den anden måde op til enten Cornelis eller det latinamerikanske. Albummet roterer om de oplagte valg af 'Deirdres Samba', 'Veronica' og 'Felicias Farvel'. Voldsom stor afstand til Orups stille vandringsmelodi 'Fra Turell til La Fontaine' er der ikke. Bossanova i den svenske aftapning falder med sin renfærdige slentren Alberte lige for munden. Til gengæld er den latinske sensualisme, trodsige selvbevidsthed og camouflerede sorgfuldhed i fortællingen om den fattige sambadansende skønhed Deirdre uden for hendes rækkevidde. Albertes tone er ren luft, søde skovjordbær, den pastelblå farve og det lyseste træ. Den kultiverede skandinaviske bossanova er ikke fremmed for Aske Bentzons halvsøster. At lave en cd med danske oversættelser af svensk bossanova er et indlysende valg for Alberte, der løser opgaven med stor selvfølgelighed. Mild som en afslappende brise for øret. På denne udebane kan hun føle sig helt hjemme. Men måske netop derfor savner man lidt mere spræl for øret. Men sine udfordringer har Alberte nok denne gang først og fremmest fundet i sine velfungerende oversættelser.