Det ligner musikbranchens ironi, at det amerikanske rockband Throwing Muses for syv år siden valgte at gå i opløsning, fordi der ikke var råd til at fortsætte. For på det tidspunkt havde gruppen arbejdet i 14 år uden at skele til markedets krav. Med sangskriveren, sangeren og guitaristen Kristin Hersh i centrum havde Throwing Muses altid spillet efter egne ideer. Men selv om kritikere og dedikerede fans bifaldt blandingen af sensibel og støjende guitarrock, så solgte musikken ikke godt nok. Slet ikke efterhånden som bandmedlemmerne fik ansvar for børn og udgifter til boliger i andre byer end Boston, hvor det hele var begyndt i 1983, da Kristin Hersh dannede Throwing Muses sammen med sin halvsøster Tanya Donnely. I 1997 havde Tanya Donnely for længst forladt bandet til fordel for først The Breeders og siden Belly. Tilbage var bassisten Bernard Georges og trommeslageren David Narcizo foruden Kristin Hersh, som med det akustiske album 'Hips and Makers' havde indledt en noget mere stilfærdig - og rentabel - solokarriere i 1994. På den baggrund er det overraskende, at Throwing Muses inklusive Tanya Donelly nu er tilbage med et nyt album, der bare hedder 'Throwing Muses' og er et rasende lystdrevet og ujævnt album indspillet på lavbudget i løbet af kun tre weekender. Efter at have spillet en genforeningskoncert i Boston i 2000 kunne Throwing Muses ikke lade være med at finde sammen om nye Kristin Hersh-sange af svingende kvalitet, men med masser af stramme, melodiske stemningsskift i det disciplinerede, forvitrede sammenspil.