Amerikanske Brian Molko har efterhånden skruet noget ned for de mere skingre tonelejer siden Placebo i 1996 hvinede igennem med den rammende 'Teenage Angst'. Den internationale trio, der desuden består af den svenske bassist Stefan Olsdal og den engelske trommeslager Steve Hewitt, har siden beboet et af rockmusikkens klarest definerede hjørner. En kantet og skarp rock med en tung duft af glam og bittert begær. På tre cd'er har Placebo opbygget en fanbase, der kaster ca. 1 million solgte eksemplarer af sig pr. gang. Det vil 'Sleeping With Ghosts' næppe ændre stort på. Albummet åbner ellers stærkt ophidsende med det hidsigt disciplinerede instrumentale løb 'Bulletproof Cupid', der strammer grebet en ekstra gang om Placebos sound. Men nummeret signalerer ikke en egentlig kursændring. 'Sleeping With Ghosts' er en kvalificeret Placebo-plade produceret af Jim Abbiss. Lidt mere afvekslende end man er vant til, men ikke afgørende anderledes. Det sker ind imellem at et band udspringer med så personlig en sound og identitet, at det viser sig at være en spændetrøje. Det er tilsyneladende sket for Placebo. 'The Bitter End' og 'Plasticine' kan sagtens vise sig at give 'Placebo' endnu et par hits og endnu mere vind i sejlene, men efter fire cd'er fra stort set samme skuffe tror jeg ikke længere på, at denne ekstremt lovende trio vil kunne foretage et afgørende skridt nummer to.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























