Kun knapt et år efter, at Gnags, udsendte sit bedste album i 13 år, 'Skønhedspletter', er Danmarks ældste rockorkester tilbage med 'Skitsernes drøm'. Et album, der ikke i indhold, men i energi og tilgang er inspireret af sidste års krakkede Wig Wam Tour, der havde Gnags som nogle af de uskyldige ofre. Gruppen mistede hyren for samtlige af sommerens koncerter, som gik med ind i konkursboet efter bookingbureauet Rock On. Leder man efter den forståelige vrede over de mistede penge og den tabte troværdighed for rockbranchen på 'Skitsernes drøm', leder man forgæves. Gruppen har ligefrem inviteret en af arkitekterne bag Wig Wam Tour, Thomas Helmig, med i studiet for at arrangere kor og spille lidt guitar. Vi møder Gnags på gruppens eget nystartede pladeselskab med det manende navn Simple Records, som vi kender dem, i rollen som kærlighedens, sansernes og de skæve eksistensers forkæmpere. Det er muligt, at der er skruet lidt op for guitarforstærkerne hist og her, men ligefrem vrede virker Gnags heller ikke i musikken, der er pyntet gevaldigt op med især et meget påtrængende kor, bestående af Anne Seier og Ida Corr. Til gengæld virker mange af sangene netop skitseagtige, ufærdige og ufuldendte. Man savner den solide afrunding, der tidligere og på 'Skønhedspletter' var et særkende for Gnags. Her får vi noget, der lidt for ofte lyder som anstrengt genbrug af gamle Gnags-dyder som 'Sommer i Danmark', 'En drøm om kærlighed' og endnu en velment prædiken - 'Hvad gamle nisser siger' til eksempel. Kun i den skægge rocker 'Orkestrets spritnye echo-anlæg', den stramt swingende 'Blomsten på dansegulvet' og den hulkende ballade 'Som en tåre i regnen' fremstår gruppen og sangen som en helhed uden kunstigt rensemiddel, men med Peter A.G. Nielsen som indfølende fortolker af sine egne ord. I balladen fungerer de elektroniske virkemidler, gruppen flere steder leder med, fint som velanbragt stemningsskaber. Det blev så heller ikke denne gang, Gnags for alvor vendte tilbage som rockorkester for fuld styrke med trang til bare at spille løs. Til gengæld præsenteres vi for et band, som har vitaliteten intakt og stadig er gode for en messe til masserne. Spørgsmålet er bare, om de gider høre på, som Peter A.G. Nielsen selv konstaterer i linierne »Men hvem gider høre, hvad gamle nisser siger«, hvor vi ligefrem får en bibelhenvisning til »tjek P.'s første brev til K. kapitel 13«. Der kan man finde mere om kærligheden, hvis man ellers har mere plads til den efter et helt album med dens danske disciple, Gnags.