Fra Tysklands vestflanke, fra Köln, transmitteres for tiden noget af det mest velgørende reggae-dub-musik overhovedet. Hovedansvarlig er Burnt Friedman, med det borgerlige fornavn Bernd, som over de sidste fem år har forfinet et på alle måder charmerende mix af traditionel instrumentering og studietrolddom, fremsyn og arv, svirpende synkoperinger og sugende grooves. Friedman og hans Nu Dub Players er endda blevet forholdsvis lettilgængelige med det nye album 'Can't Cool's vred af både kompositorisk og klangligt liflige sange. Friedmans elektronik skaber undersøiske ekkodale, støjflader, parafraser og sonisk puslen i sangenes underskove, instrumentalisterne vibrerer med organisk ynde, og toasterne flammer med stor, også politisk ansporet intensitet. 'Can't Cool' er ren vellyd og -lyst, samtidig med at Friedmans opfindsomme lydbibliotek og elastiske rytmenerve kommer til sin fulde ret. Ingen duksede afskrivninger fra jamaicanske forfædre, men en åbenhed og en personlighed, der går op i en højere enhed. Og Friedman udvider endda vokabulariet med både blues, jazz og afrobeat. Musik, der omslutter, gennemvarmer, beruser, animerer. Som et bundløst boblebad fyldt med marihuanablade.