Som havfruesang over et koralrev. Som en sagte brise en lun nat under alle himmelens stjerner. Som æggende dans ad ørkenens stier, belagt med liflige krydderier. Som en eksotisk duft i suset fra et fremmed silkeskørt et sted i storbyens ligeglade ghetto for alle nationaliteter og bekendelser. Det er næsten ironisk, at den egyptisk-belgiske sangerinde Natacha Atlas har valgt at kalde dette album, hvis sigte er at manifestere den klejne sangerinde og mavedanserinden som popdiva af format, 'Something Dangerous'. For i det den moderne popopsætning med de gæstesolister og engelske tekster, vi møder her, er det ind i mellem, som om Natachas Atlas' arabiske særkende er ved at forsvinde. Ind i en vestlig musik og tradition som materialiserer sig gennem eksempelvis den uventede, men fortryllende fortolkning af James Browns 'Man's World'. Heldigvis hænger det arabiske særkende stadig over Natacha Atlas og hendes musik som smukke draperinger. For eksempel i en sang som 'Just Like A Dream', der forførende kommer listende gennem morgenens dug og spredte fuglefløjt på fjerlette snabelsko. Smukt - med en lille snert af sej kvindelighed fra rapperen Princess Juliana, som er den mest velvalgte af de prominente gæster her. Som repræsentant for arabisk kultur, er Natacha Atlas ret beset på en vigtig mission. Som hun ikke svigter til fordel for anonym, vestlig pop. Men det er tæt på flere gange på dette, hendes mest kommercielle album, der dog ender med at komme hele globen rundt. Takket være en musik, som ganske vist stadig er eksotisk og glødende varm, men nu på den renvaskede og urbane facon.