Som havfruesang over et koralrev. Som en sagte brise en lun nat under alle himmelens stjerner. Som æggende dans ad ørkenens stier, belagt med liflige krydderier. Som en eksotisk duft i suset fra et fremmed silkeskørt et sted i storbyens ligeglade ghetto for alle nationaliteter og bekendelser. Det er næsten ironisk, at den egyptisk-belgiske sangerinde Natacha Atlas har valgt at kalde dette album, hvis sigte er at manifestere den klejne sangerinde og mavedanserinden som popdiva af format, 'Something Dangerous'. For i det den moderne popopsætning med de gæstesolister og engelske tekster, vi møder her, er det ind i mellem, som om Natachas Atlas' arabiske særkende er ved at forsvinde. Ind i en vestlig musik og tradition som materialiserer sig gennem eksempelvis den uventede, men fortryllende fortolkning af James Browns 'Man's World'. Heldigvis hænger det arabiske særkende stadig over Natacha Atlas og hendes musik som smukke draperinger. For eksempel i en sang som 'Just Like A Dream', der forførende kommer listende gennem morgenens dug og spredte fuglefløjt på fjerlette snabelsko. Smukt - med en lille snert af sej kvindelighed fra rapperen Princess Juliana, som er den mest velvalgte af de prominente gæster her. Som repræsentant for arabisk kultur, er Natacha Atlas ret beset på en vigtig mission. Som hun ikke svigter til fordel for anonym, vestlig pop. Men det er tæt på flere gange på dette, hendes mest kommercielle album, der dog ender med at komme hele globen rundt. Takket være en musik, som ganske vist stadig er eksotisk og glødende varm, men nu på den renvaskede og urbane facon.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Vi klager! Ja, men det gjorde vi også i gamle dage
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce