Sandsynligvis inspireret af Eminem, der vinder det afgørende battle i filmen '8 Mile' netop ved at aflevere en enorm smæderemse mod sig selv, er flere af bidragene på albummet 'MC's Fight Night All-Stars' præget af en klædelig selvironi. Det gælder ikke mindst det fikse 'DU går (og syns du er go')' med vinderen af årets Fight Night, jyske Strøm. Han måtte lide den tort at blive buhet ud af Cirkusbygningen efter sin sejr (måske mest på grund af sin herkomst), men svarer igen ved med rank ryg at erkende, at han både er fra en kernefamilie, fra Ulfborg og »en svagpisser, en svagpisser med en svagpisser bag dig«. Men Strøm blotter også den poetiske åre, der gav ham sejren: »Du har læst for mange junglebøger/ pik og patter, hat og briller, er hvad de unge vil ha'/ de vil hellere farvel og takke dig/ end høre dig spytte rim i kælderskakter/ mens du regner med, at de tæller takter«. Elegant selvafklædning over et roligt pianotema og et forvrænget omkvæd. Også vinderen af konkurrencen i år 2002, UFO, svinger den verbale krabask over sig selv og makkeren Yepha i sit heftige bidrag 'U vs Y', mens Per Vers, der vandt i 2000 og 2001 i forrygende tempo får skamrost genren i 'B.A.T.T.L.E.' i skarp produktion af DJ Static. Helt frem til kvartfinalen nåede 12-årige Frei med mexicanske aner i år. Han fortsætter med at imponere som rapper med stram timing på 'Gladiator'. Det er dog veteranen Clemens, der stilsikkert og med overrumplende munterhed tager stikket hjem på samlingen med sin swingende 'Hip 2 The Hop' med indlysende hitkvaliteter og en nærmest genfødt Clemens. Naturligvis er der spredning i feltet på et album med 12 medvirkende, men generelt er kvaliteten så høj, at det lover godt for den hjemlige hiphopscene i de kommende år. Man savner faktisk kun et klart glimt og stemningen fra selve det store slag på ord i foråret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.