Cocker forsøger at undslippe stemplet fra Pulp i duoprojektet Relaxed Muscle. Han kalder sig Darren Spooner, optræder i skeletudstyr, og pressemeddelelsen til debutalbummet {lsquo}A Heavy Night With ...' krukker med rygterne om Spooners og J.P. Buckles sande identiteter. Fastslår at Buckle er = Buckle, men 'glemmer' at fastslå noget som helst om Spooner. Men stemmen lyder som Cockers, det dødningemalede ansigt på coveret ligner hans, og min pålidelige pladebranchekilde bekræfter. Så: En slet skjult Cocker i en slags amatørteaterudgave af Gorillaz - med musikken desværre også lige en klasse under. På godt og ondt reduktionistisk, krukket og placeret et sted mellem rock'n'roll, glam, electroclash og evige Suicide. Her er glimtende perler som den energiske electro-desperadohymne 'Billy Jack' komplet med projektil-rikochetteringer, den fjollede, men tungt groovy 'Beastmaster' og den sensuelt dovne 'Battered'. Og så er der den Stones-påvirkede ballade 'Mary', som er overraskende selvbekendende efter de mange seksløbersange. Til gengæld savnes duoens bedste nummer, den stejle electroclasher 'Branded' fra deres debut-ep {lsquo}The Heavy'. Vi har altså at gøre med et retroklingende, men trendy album med et par fine ballader og et par strålende dansenumre, man bliver nødt til at dukke sig, for ikke at blive ramt af. Men længere er den heller ikke, Hr. Cocker eller Spooner eller Whatever.
Det dårlige & det gode frikvarter
Lyt til artiklen
