Hold på cowboyhat, briller og sadeltasker, for den alternative countrys hjerneknuser af en stalddreng, Ryan Adams, er ude på det helt vilde ridt her. Hjerteknuseren fra 'Heartbreaker' og 'Gold' har selv fået sit sjæleliv pulveriseret af den lede bitch ved navn kærlighed. Men som en vaskeægte cowboy skyder Adams igen med Amors knækkede pile, hvoraf enkelte rammer rent. De flintrer og farer rundt på tavlen i de tre første energibomber, der droppes her - 'This Is It', 'Shallow' og den forrygende '1974' - »And it's raining like bombs in my room when I'm alone/ And I Swear I think I knew you before/ Just like the day I was born/ It's 1974/ Just like the day I was born«. Rent, råt, utøjlet og aldeles vederkvægende raseri, udsat for et nostalgisk rocktrip til 1970'erne. I løbet af albummet dør Ryan Adams' inspiration lidt efter lidt, og sangene bliver mere og mere skitseagtige med undtagelser som det fint afdæmpede titelnummer og 'Burning Photographs'. Den tidligere sanger i bandet Whiskytown virker ofte fortravlet og overfladisk, hvilket også trækker dette besøg ned i tidslommens kradse uld. I lighed med de fleste af sine kolleger, som roder rundt i rockens fortid, har Ryan Adams ikke just de store forandringer at tilbyde. Men de fleste heste rider som bekendt også langt på et skud rå energi.