I forhold til sit store gennembrud med albummet 'Missundaztood' fra 2001 - solgt i 8 millioner eksemplarer - er Pink gået endnu mere radikalt til værks på 'Try This'. Ni af sangene er nemlig skrevet og indspillet i samarbejde med Tim Armstrong fra punkgruppen Rancid. Det betyder, at gruppens danske guitarist Lars Frederiksen også er med på holdet her. Alligevel virker det, som om Pink er på automatpilot på et album, der indledes med den pralende selverkendelse: »I'm trouble, yeah, trouble now/I'm trouble, y'all, I disturb my town«. Hvis det ikke er nok til at overbevise os om, at den friske pige er en værre en, fremturer hun i næste sang 'God Is A DJ': »I've been the girl, middle finger in the air«. Sådan fortsætter klichekanonen med at fyre mere eller mindre veloplagte træffere af, indtil Pink møder rapkollega Peaches i den lesbiske flirt 'Oh My God', der er heftig og djævelsk sexet og velfungerende som forspil til den fænomenale ballade 'Catch Me While I'm Sleeping', der er skrevet med Linda Perry. En potentiel klassiker fra Prince-skolen, der sammen med Linda Perrys andet bidrag, 'Try Too Hard', hører til albummets mere lykkelige stunder, fordi Pink her tør vise sig fra sin mere modne og reflekterede side uden heftig skelen til sit punkimage. Her er det snarere r'n'b-sangerinden Alecia 'Pink' Moore, som vi for tre år siden lærte at kende på debuten 'Can't Take Me Home', vi møder i fin vokal stil. Det klæder Pink, som overskygger de andre elever i Linda Perrys værksted - Christina Aguilera, Sugababes og Gwen Stefani. Desværre er 'Try This' knapt så i ørefaldende som 'Missundaztood' og fremstår mest som et vadested for en mere end talentfuld sangerinde, som her desværre nøjes med at spille provokerende og agere voksen. Ingen af delene lykkes helt overbevisende.