Nu hvor D.A.D har lagt sig til rette som soft dogs, kan der være plads til et hold yngre hot dogs, der nok har hørt en disneyskive eller to i deres formative år. I hvert fald er Sparkplug et band, der dyrker mange af de samme dyder. Hård rock, der al hårdhed til trods er mere inviterende end afvisende. En sanger, der ikke er bange for at synge engelsk med en snerrende kartoffel i munden og et kulturkritisk blik på verden. Men hvor D.A.D.'s kritik altid har været båret af kærlig og drenget humor, er Sparkplug-modellen anderledes sammenbidt. Helt at finde en balance mellem den hårde rock, de stejle Attac-attituder og den mere kælne mainstream, gør Sparkplug ikke, men der er en smittende energi i måden, trioen benytter sig af rocken i alle dens afskygninger. Teksterne er et kapitel for sig. En opdateret og imponerende velformuleret anarkistisk punkattitude lægger afstand til arbejdsnarkomani, materialisme, massekontrol, konformisme, medieli'r og alskens 'vulture culture'. Holdninger står i kø for at komme til, og Sparkplug udstråler viljen til at gøre en forskel. Hvad Sparkplug mangler, er at få givet teksterne mindre karakter af manifest og mere karakter af personlig stemme. Ved samme lejlighed kunne man så også få luget lidt ud i musikkens lovlig kompetente kamæleonkarakter. På den anden side er anarko-mainstream da noget nyt!
Punkattitude
Lyt til artiklen
