Grundlagt allerede i 1984 var Screaming Trees seks år senere de umage veteraner på Seattles grunge-scene. Grunge-scenen er en saga blot, men Mark Lanegan fra Screaming Trees har fortsat en kompromisløs og stadig mere respektindgydende solo-karriere. 'Here Comes That Weird Chill' består af ni numre. Officielt kun en slags udvidet single-forløber for det kommende album 'Bubblegum', men reelt et intensivt og eksperimenterende minialbum, der sætter det meste andet på den hudløse og hårde ende af rockscenen mat. Magisk mørk er 'Methamphetamine Blues', hvor Greg Dulli (Afghan Whigs/ Twilight Singers) synger kor og hvor et særlig indædt guitarriff er signeret Joshua Homme fra ungrockerne Queens Of The Stone Age. Der bliver yderligere slået bro over generationskløften med det bidske 'Skeletal History' skrevet af Lanegan, Homme og Nick Oliveri, der ligeledes spiller i Queens. Lanegans maskulint pelsklædte stemmebånd har fysisk potens, men valget af Don Van Vliets 'Clear Spot' understreger, at rockprimivitisme er det sidste, der er på dagsordenen her. En mørkt ulmende og følelsesladet musik, der lover mere end godt for 'Bublegum'. Mens Screaming Trees blegner i erindringen, tager Mark Lanegan til i styrke.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce