Efter at have støvet af i hver eneste afkrog i rockens garage er retrobølgen med stor selvfølgelighed skyllet ind over dansegulvet og den gode gamle og glamourøse disco. Advarselsskuddet kom fra skotske Franz Ferdinand, og nu er det kvintetten med det lige så spøjse som indlysende navn Scissor Sisters fra New York, der byder op. Med en mere end velturneret og overrumplende udgave af Pink Floyds 'Comfortably Numb' fra 'The Wall'. Den er her blevet til en strutrumpet discobasker med Bee Gees-vokal og omkvædet: »Feelin com ... comfortably numb a ha ha ha«. Sylespids opfindsomhed og elegance. Den slags rummer debutalbummet fra newyorkerne masser af. Sanger Jake Shears udløser den høje falset, fordi sakse-søstrene har godt fat i både de musikalske nosser og en fortid, der inkluderer Bee Gees, Elton John, Girogio Moroder, David Bowie, Pet Shop Boys og Roxy Music. I sange, der som små og ofte humoristiske film river historier op og skaber sjove portrætter. Som når Jake Shears med tungen trykket flad mod kinden svinger saksen truende mod kæresten: »This'll be the last time/ I ever do your hair«. Dansegulvet brænder allerede, og Scissor Sisters vil være et blændende bud på Roskilde Festivalen, mens de stadig er til at betale. Det her bliver stort.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager