En sangerinde, en bassist og en vibrafonist, der bedst kan betegnes som en rocktrio. Og en producer, der ikke vil kaldes producer. Den danske trio Amber har været i armene på amerikanske Steve Albini, som kun vil krediteres for indspilning - ikke produktion - af den perlerække af kunstnere, han har bearbejdet: Nirvana, Pixies, PJ Harvey. Og det selv om der vel også er en vis produktion i at sætte mikrofoner op og skabe optimale rammer for udfoldelsen af en gruppes særpræg og nærvær - også her på Ambers debutalbum, hvor trioens underspillede nerve blotlægges fornemt og knastørt. 'Putting All The Pieces Together' gør ikke umiddelbart meget stads af sig. Sangene er uortodokse, men også akustiske og lavmælt elektriske. De kan minde om et andet Albini-produceret band, amerikanske Low, og disses henførte sadcore, men Amber er mere tyste og også jazzede - gennemvarmet af vibrafonens dirren eller hviskende jazzet trommespil og prydet af forsangerinde Biljana Stojkoskas intime, halvt hviskende sangstemme, der holder sig fri af de voldsomste følelsesudsving - og dermed er så meget desto mere gribende. Og sådan forholder det sig med Ambers album som helhed: Den lavmælte facon, selv i klimaks, lokker en nærmere, og sange, der på afstand virkede grå og anæmiske (og i et par tilfælde også er det), afslører en verden af åndrige klangrum.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø