Det her er på én gang pivåben og fornemt fokuseret musik. Ind gennem de gabende sluser strømmer alskens inspirationer, og et eller andet sted i virvaret sidder danske August Engkilde og udvælger og dirigerer mylderet af impulser sammen i højere enheder. Denne centrale skikkelse i Nordeuropas nuværende storflirt mellem jazz og elektronisk musik anviser med musikkollektivet EPO's debutalbum fascinerende veje for den grovædende jazzmusik fri for genreallergi. Dub, latin, funk, electronica, hiphop og en popmelodiøs nerve fosser gennem 'Electronic Panoraman Orchestra'. Og man kan høre afsmitninger fra tyske crossover-elektronikere som Burnt Friedman og indietronicabands som Lali Puna hos Engkilde, der her i midten af sine 30'ere har fundet et smukt lyrisk fodfæste bevæbnet med laptop og jazzinstrumenter. I front finder man det meste af tiden sangerinden Frida Asmussen, der kan synge lokkende og løfterigt som en sommerbrise og emotionelt præcist som en Joni Mitchell - men også et par steder for endimensionelt behageligt. Omkring hende spiller et hold af jazzmusikere på guitar, trompet, sax, percussion, klarinet. Mens Engkildes kontrabas duver, og hans elektronik knitrer og hvisler og hiver og glitscher moderne og mikroskopisk om ørerne på dem og os. På én gang let og luftig, kompleks og krævende musik.