Da kvartetten Nephew debuterede med 'Swimming Time' i 2000, antydede de små diskrete ringe i andedammens stillestående vand, at noget stort var ved at tage form. Måske virkede den ferme sammenblanding af engelske og danske ord en anelse overfladisk og datidig - noget i retning af en blanding af 80'er-pop, postmodernisme og De Nattergale. Men samtidig stod det klart, at sanger og tekstforfatter Simon Kvamm og bandets melodimagere havde fat i nutiden og lyst til at påvirke den lidt sidelæns. Siden er Simon Kvamms verden formentlig vendt godt og grundigt op og ned. Nephew har på det nærmeste været opløst, og sidst, men ikke mindst, er Simon Kvamm blevet ikke så lidt af en tv-stjerne i 'Drengene fra Angora', som selv det tungt belæste og støvede miljø har taget til sig. Mens han returnerer til popmusikken, kan vi andre kun undre os (og måske ærgre os, hvis man har det sådan) over, at nogle mennesker besidder så meget talent. For Nephews andet album, 'USADSB', er et minimalistisk - næsten - mesterværk med en pragtbyge af små skarpe popmelodier med poetiske snapshots i teksterne. Første nummer, 'Movie klip', om at leve i skyggen af alle de store personligheder, er allerede blevet et P3-hit med sit iørefaldende klavertema under Kvamms tørt registrerende stemme. En fantastisk sang med lige så svimlende dimensioner som de bedste TV-2-sange, første gang man hørte dem. Helt samme niveau rammer Nephew trods alt ikke på resten af albummet. Men kærlighedserklæringen 'Superliga' med sine markante opremsninger og sylespidse smårim er endnu en perle: »Katja Kean er stram/ Don Ø er klam/ Bjarne Riis er stum/ og Brian Steen er dum ... Johnny Cash er sej/ Simon Kvamm er mig, men du er Superliga med et world cup-smile«. Kostelig indsigt i drengeværelsets univers og trivia for dem af os, hvis søndage baserer sig på Onside. I endnu en kærlighedssang, 'Blå & Black', giver Henriette Sennemvaldt sensuel varme i sit modsvar til Kvamms cool vokal. Fornemt, ligesom også den spændstige 'Worst/ Best Scenario', den let studentikose drukvise 'Milk & Wine' og den skønt underdrejede ballade 'Dårlig træning'. Heftige basgange, letbenede keyboards i byger med reminiscens af 1980'erne og Depeche Mode, men eksempelvis i 'Wannabe Darth Wader' med en pondus som nutidens tyske Rammstein. Der er med andre ord godt og grundigt gang i den hos Nephew, hvis drengede univers leges frem af udsøgt fornemmelse for den gode melodi. Og de ord, der lige gør, at man stopper op og leder efter den rødglødende tråd: »En cykellygte glemt i natten/ jeg kædebremser min SCO/ en nefalygte tændt i natten/ jeg kæderyger Marlboro light/ skal jeg håbe eller slukke den?«. Jo, det er kærlighed.