Idéen med at fusionere et rockband og en rapper er lige så gammel, som den er velprøvet. Først af Aerosmith og Public Enemy i den vellykkede 'Walk This Way'. Og i år fremragende udført af Danger Mouse i hans sammensmeltning af Jay-Z's 'The Black Album' og Beatles' 'White Album' til 'The Grey Album', der ikke er udgivet rent fysisk, kun på internettet. Som udløber af MTV-serien 'The Ultimate Mash Up' kommer nu et minialbum med netop Jay-Z og Linkin Park, som ydermere er med en dvd. Desværre uden at ramme forgængernes storhed. Til trods for produktion af bl.a Timbaland lader de to universer sig ikke forene og ender i stedet med at trække både rocken og rappen ned. Ideen er enkel nok - at tage gamle numre med de to medvirkende og presse dem sammen. Med undtagelse af 'Big Pimpin'/'Papergut', der fungerer nogenlunde, virker det bare ikke. Jay-Z rapper løs med bravado i sin sædvanlige, storskrydende stil, og Linkin Park spænder nogle sært blævrende lydflader ud under. Det bliver aldrig hverken hårdt, kantet eller insisterende og går helt galt i det sidste og tungeste nummer, 'Points Of Authority' og Jay-Z's '99 Problems'. Et eksperiment, der kunne være spændende, er endt med at tage sig klodset og helt overflødigt ud. Med den korte spilletid in mente er det meget svært ikke at rubricere det under spekulation.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm




























