BESLÆGTET MED unge kolleger som Ron Sexsmith, Damien Rice og Ryan Adams er 33-årige Josh Rouse som sangskriver med speciale i kuldsejlet kærlighed, krøllede lagner, natteblå tristesse og især djævelsk smukke melodier. De vokser og vokser for hver gang, man hører dette årets første mesterværk, som distancerer Rouse afgørende fra sine artsfæller i rugekassen for singer-songwriters. Født og opvokset i Nebraska, men residerende i countryens hovedstad, Nashville, er Josh Rouse en mand, der både har naturens storslåede stilhed og musikbyens puls med i sine sange. Det havde han også i 2003 på albummet om sit fødeår, '1972', men denne gang er der noget formfuldendt over de små perler som 'Sad Eyes', 'Streetlights', 'Winter In The Hamptons', 'Carolina' og 'Middle School From'. Som hvileløse perler triller de rundt i de natteøde gader efter en tanke, de kan kalde deres egen og tage med hjem. Hvis man kender denne fornemmelse, vil man falde fuldkommen for Josh Rouse. Rastløs ro, tidløs tristesse, melodisk melankoli, der kender både Neil Young, Elton John, Eagles og John Mellencamp, men alligevel er helt og holdent sin egen. Et absolut holdbart og lækkert album, som på en gang er klassisk og meget moderne. Det burde blive et hit.