Debut-albummet 'Melody A.M.' gjorde duoen Röyksopp fra Tromsø til en af de mest positive overraskelser i 2001. Teknologi med lys, lyst og charme. Efter et længere tilløb er Svein Berge og Torbjörn Brundtland tilbage med et album, der på trods af duoens rødder i dj-kulturen er rykket meget tættere på en mere konventionel popmusik. En udvikling, der måske nok er logisk, men ikke umiddelbart lykkebringende. Röyksopp kan noget med klangflader, men kombineret med de romantisk svungne popmelodier ender det meste i norsk skysovs. 'The Understanding' prøver hårdt på at finde sine egen veje i en international poplyd, men finder pudsigt nok snarere sin norske forfædre A-Ha end sig selv. Også Pet Shop Boys, Basement Jaxx og overraskende nok en sjat funky Prince ('49 Percent') har fundet vej ned i Röyksoppen, som desværre denne gang er mere sval end forlokkende. Gæste-vokalister som Kate Havnevik og Karin Dreijer gør ikke meget for personligheden, og hvorfor man ender med at eftersnakke på Björksk på 'Whatever Else Is There To Do' er ikke godt at vide. Röyksopp har valgt at fokusere på sangene, men har især melodisk ikke så forfærdeligt meget at komme med. Berge og Brundtland er klart mest interessante, når de arbejder med stemningsmusik, hvor det abstrakte og det konkrete kan afbalancere hinanden. Som det sker på den dunkle og alligevel lette stemningsskitse 'Alpha Male'. Godbidderne finder man så at sige kilet ind i de enkelte kompositioner. Et elektronisk riff her, en underliggende svævefornemmelse under himmelkuplen dér. Men rigtigt slippe jordforbindelsen og gå op i smuk røg vil Röyksopp ikke på 'The Understanding', hvor Röyksopp ikke så meget lyder hippe som forhippede på at nå til en forståelse med poppens store bredbånd. 'The Understanding' er såmænd en behagelig nok musikalsk oplevelse, men det er der så meget, der er, og man havde håbet på noget mere egensindigt fra mændene bag 'Eple'.