Med et par forfriskende udskiftninger i besætningen samt en af de både sigende og fikse titler, han excellerer i, lander 52-årige John Hiatt fra Amerikas hjerteland med et nyt og glimrende album. Den trofaste fanskare har måske kedet sig en smule på de sidste par dyk i den ellers imponerende sangskat på pladerne 'The Tiki Bar Is Now Open' og den to år gamle 'Beneath This Gruff Exterior'. Men med 'Master Of Disaster' kan man roligt stå på igen. Ikke fordi John Hiatt udvider sit repertoire i fra rødderne af de store amerikanske traditioner i country, rock, folk og blues. Næh, den mere anerkendte end kendte Hiatt er denne gang på en gang tilbagelænet og vedkommende i en samling sange, der tør læne sig op ad traditionerne og mytologien uden at jage det hit, som aldrig kommer. I samspil med brødrene Cody og Luther Dickinson fra bandet North Mississippi Allstars og ikke mindst deres far, produceren Jim Dickinson, som bl.a. har arbejdet med Rolling Stones, rammer Hiatt en klokkeren afslappet sydstatsatmosfære. Der er højt til loftet, vidderne er åbne og bunden lige tilpas sumpet. Det klæder episke sange som 'When My Love Crosses Over', 'Wintertime Blues' og titelnummeret, der alle kryber ud fra skyggen af Bob Dylans hat. Rockeren 'Love's Not Where We Thought We Left It' er til gengæld 100 procent, uforfalsket John Hiatt med den humoristiske twist, han formår at give de store kærlighedssange. Selv om stemmen efterhånden lyder en anelse slidt og John Hiatt er så umiskendeligt 'Old School', som han selv synger i sangen af samme navn, er der en soliditet, nerve og nogle historier i den klassiske rocksangskrivning hos ham, man ikke finder hos beslægtede kolleger som John Mellencamp og John Fogerty længere.