Blødt, som var de blomster fra en busk, der dryssede ned i en stilfærdigt klukkende å, lander Mick Harveys dusin af fortolkninger og egne kompositioner blidt i højtalerne. Australske Mick Harvey, der var medstifter af og i en årrække kapelmester i vennen Nick Caves band The Bad Seeds, har tidligere udsendt to album med fortolkninger af franske Serge Gainsbourg og hjulpet landsmanden Anita Lane med hendes karriere. Men denne gang er han helt på egen boldgade med nogle af sine idolers store sange. Med et godt øre for det tragiske, der lurer bag skønheden, gruen inde i idyllen og en egen dyster melankoli lægger Mick Harvey med sin inviterende mellemting af en tenor og en baryton sig tæt op ad engelske The Tindersticks. Men han har unægtelig fundet sig et repertoire, som er lidt mere spændstigt end deres. Fra udlægget i Lee Hazlewoods knirkende dystre 'First St. Blues' over den kongenialt smukke fortolkning af Nick Caves 'Come Into My Sleep' til den drømmende 'Louise', den sorte 'Demon Alcohol' og Jeffrey Lee Pierces bittersøde countrysang 'Mother Earth' er der sammenhæng og en stille insisteren over Harveys værk. Der er investeret passion og inderlighed i hver eneste sang, men personligt har jeg meget svært ved at slippe Mick Harveys egen dobbelttydige 'Man Without a Home', der lyder som Sort Sol på lykkepiller i en heftig forelskelse i Dolly Partons 'Jolene'. Sange med mange lag af silke, man vil nyde at synke til bunds i. Igen og igen.