»When I look in the mirror / I don't see myself/ I see who I should be« gjalder åbningssalutten på Starsailors tredje udspil 'On The Outside'. Det er måske ikke den mest jordomvæltende eksistentielle betragtning, og i det hele taget er det originaliteten, der tynger hos Starsailor. Til gengæld synes kvartetten fra Lancashire sammenbidt opsat på at brænde igennem med alle til rådighed stående midler. 'On The Outside' er et rockalbum med kompakte syng-med kvaliteter. Med James Walsh' smidige og glødende røst i konstant centrum bliver 'On The Outside' lyden af en temmelig ordinær rockgruppe, der med vilje kommer tæt på at yde det ekstraordinære. Efter oprindeligt at være blevet hypet til skyerne er Starsailor kommet lidt i klemme mellem Coldplays triumftog og den stadige strøm af nye bands, der i England gør nye bands til gamle nyheder næsten før dagen er omme for debutanten. Ved at kombinere slagfaste melodier, en tæt rocklyd og passioneret vokal med generationsfähig rebel-sloganisme såsom »tired of living in the modern world /tired of living in my mind« formår Starsailor at bide både fra sig og bide sig fast. Når Starsailor råber »Faith! Hope! Love!« appelleres der effektfuldt til Manic Street Preachers' stampublikum snarere end til de følsomme gemytter i Coldplay.