Lis Er Stille hedder bandet, og det lyder jo næsten som Li' Så Stille. Hvilket dog i så fald må siges at være en sandhed med modifikationer på den debuterende Århuskvartets debut 'The Construction of the Amp-Train'. En afgrundsdyb kontrast mellem bandnavn og albumtitel kunne tyde på, at konceptet ikke er helt afklaret. Til gengæld er de rockkunstneriske ambitioner til at tage og føle på. Lis Er Stille søsætter cd'en fra Kaospiloternes base, og at navigere strunkt igennem kaos er det smukke mål, gruppen har sat sig. Kun fire kompositioner er der blevet plads til på 43 minutter. 'Styrke', 'Forsyn', 'Løbetid' og 'End Credits' hedder de fire numre, hvor Lis Er Stille demonstrerer stor lyst til at afprøve vingefanget i de højeste luftlag. To navne trænger sig på som åbenlyse inspirationer. For det første islandske Sigur Ros med deres elegiske og til tider næsten abstrakte naturlyrik. På århusiansk ikke mindst i kraft af sangeren Martin Bryialsen. For det andet de skotske post- og støjrockere Mogwaï, der også har tendens til at foretrække det abstrakte lydmaleri frem for det figurative. Støjrock og post-rock er de to dominerende abstrakte rockudtryk og fundamentet under Lis Er Stille, men også indslag fra helt andre og mere teatralske hjørner af rockmusikkens univers dukker pludselig op og forsvinder igen. Indimellem hopper og hakker det en kende bombastisk, men selv om det endnu skvulper mere i støbeskeen, end det finder fast form, lykkedes det for de århusianske debutanter med det befriende høje ambitionsniveau at skabe tiltag til en ganske original fusion.