Ironisk sex, cool stil og gejl guitar. En klassisk cocktail fra New York. Her anrettet på ny af kvartetten Morningwood med den brystfærdigt fremfusende Chantal Claret i hovedrollen. It's Tits Music hedder selskabet, der tager ansvaret for sangene skrevet af Claret og bassisten Pete Yanowitz. Hvilket vel er meget passende, når nu hittet hedder 'Take Of Your Clothes', temafarven er lummerlilla og Chantal Clarets barm nærmest er gruppens ironiske logo. Stemmen? Skifter lige så klassisk fra skolepigesødme til en rusten lynlås. Holdet fuldendes af trommeslageren Japa Keenon med en fortid i Cibo Matto, guitaristen Richard Steele og veteranproduceren Gil Norton, der er mand for at placere rette punch bag de veloplagte frækheder. Der er i befriende grad tale om en rock'n'roll lavet efter devisen: Sex skal der til, og det skal være sex, der lyder, som om det er mere sjov end alvor. Fra 'New York Girls' til 'Babysitter' leveres glitrende og stramtsiddende powerpop bygget på en veritabel køkkenmødding af Newyorkerrock fra Blondie og fremad. Stilen er pænt sagt lettere retro, men en håndfuld af sangene er mere end festfyld. Det smager af sved på scenekanten og masser af sjov og ballade, når Morningwood indtager Vega 22. maj. Efter sigende er det allerede en tradition hjemme i New York, at ikke så få blandt publikum tager 'Take Of Your Clothes' temmelig bogstaveligt. Så er man advaret, eller hvad det nu hedder. Endnu skal rock'n'roll ikke tælles blandt dydsmønstrene.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema