Da danske Luke skulle lave deres andet album, tog de på en tremåneders arbejdslejr i Brasilien. Derfor hedder pladen 'Guaratiba' efter den landsby syd for Rio, hvor bandmedlemmerne dasede under palmerne ved strandkanten med en flok laptops til at lave musik på. Det lyder da mægtigt rart. Og det gør pladen sådan set også. Forsangerinden Tanja Thulaus stemme er sød og lækker, men måske ikke så stor. Lukes anden frontfigur, Nikolaj Grandjean, har skrevet sangene, der handler om Tanja Thulau og fortolker hendes liv og oplevelser, hvilket giver et feminint univers som på nummeret 'Nightingales', som handler om »silhuetter« og »rosenmarie« og »eventyr«. Vældigt romantisk. Musikalsk blender Luke en caipirinha-pop-cocktail af electronica, lounge og en lille pynte-lime af klublyd. Det er dejligt og svævende og sætter gang i dagdrømmene om impulsive afbestillingsrejser. Når Luke alligevel ikke scorer flere hjerter her, er det, fordi den pæne musik bliver noget ensformig, uforpligtende og søvndyssende, hvilket desværre ofte præger genren. Der mangler overraskelser - f.eks. et musikalsk glimt fra en brasiliansk favella-ghetto. Luke bliver ved den pæne strand, og så bliver pladen mest et soundtrack til smarte hotelbarer.