Sidste gang, Tool var på Roskilde Festival og spillede en magisk nattekoncert, var i 2001. Da havde bandet netop udgivet den skelsættende besættelse af et album, 'Lateralus'. I år er den amerikanske kvartet, der ynder at dyrke sin egen mystik, tilbage. Både på Roskilde og med albummet '10.000 Days'. Desværre formår sanger Maynard James, guitaristen Adam Jones, bassist Justin Chancellor og trommeslageren Danny Carey ikke at leve op til det seneste mesterværk. '10.000 Days' er en mere defensiv og langt mindre udfordrende udgivelse, som stiller sig tilfreds med at underbygge Tools format og stil. Der er med andre ord ikke voldsomme overraskelser for gruppens loyale og forventningsfulde fanskare. Det skulle da lige være det forbløffende ligefremme åbningsnummer 'Vicarious', en melodisk minisymfoni, der også introducerer albummets altoverskyggende tema: Døden. Ikke just det mest besungne emne for rockplader, men Tool er også alt andet end et gennemsnitligt rockband. Desværre nøjes Maynard James med at skrive om døden i flyvske metaforer og så kryptiske ord, at det kræver den helt store symboltolkning at finde mening i teksterne. Vanen tro skal man dog lytte intenst og mange gange til Tool, før '10.000 Days' begynder at falde på plads og åbenbarer sig som et album med stor tyngde, skønhed og indimellem også vild aggression. Elementer, der snart vil blive sluppet løs og foldet ud på Roskilde Festival, hvor Tool uden tvivl vil kunne spille mening, retning og magi ind i også disse sange, der her udmærker sig ved at skille sig ud fra alt andet. Men også i mange tilfælde fremstår alt for opulente, ufokuserede og lange til for alvor at ramme i plet.