»Can I please have your attention«, beder The Great Dictators og et stykke af vejen kan den lille danske trio med det store navn både få og fange opmærksomheden.
Det skyldes ikke mindst sanger og sangskriver Dragut Lugalzagosis talent for at fremskrive overrumplende udtryk fra kærlighedens overdrev (»lurking for love«) og de mange skarpe små øjeblikke i produktionen.




























