Neobop, hardbop, messagejazz. Det er nogle af de betegnelser, man hæftede på den musik, med hvilken en lang række unge sorte jazzmusikere fandt tilbage til deres rødder i en forening af bluesen og gospeltraditionen. Bevægelsens bannerfører var pianisten Horace Silver, og det karakteristiske for disse kompositioner var netop, at de som regel var skrevet i moltonearter. Han kunne imidlertid meget mere end det, og op igennem 1950’erne indspillede Silvers kvintet en række fortræffelige lp’er, blandt hvilke ’Further Explorations’, med trompetisten Art Farmer og tenorsaxofonisten Clifford Jordan som blæsere, hævder sig som et mesterværk. Det lader sig dog ikke nægte, at Silvers kreative åre udtørrede i tidens løb, og det gælder generelt, at neoboppen forfaldt mere og mere for at slutte med at blive kvalt i sine egne klichéer. Denne nedgang fornemmer man da også i de tre genudgivelser fra hhv. 1960, 1961 og 1963, i alle tilfælde med trompetisten Blue Mitchell og tenorsaxofonisten Junior Cook i front. To glimrende musikere, der dog synes at have været overset herhjemme, for forunderligt nok optræder de ikke engang i den foregående udgave af Politikens Jazzleksikon fra 1987. Det, der giver Silvers grupper deres egen identitet, er hans måde at akkompagnere på. Insisterende, så gryden holdes lige under kogepunktet, men aldrig påtrængende. Det er helt åbenbart på ’Doin’ the Right Thing’, en liveindspilning fra jazzklubben The Village Vanguard i et overvejende bluespræget repertoire. For selv i de numre, der ikke følger 12-takters skemaet, er det bluesen, der ligger til grund. Absolut høreværdig musik.