En dansk jazzsanger

Lyt til artiklen

Ældre danskere vil givetvis huske Pedro Biker som nyhedsoplæser på Danmarks første og dengang eneste tv-kanal. Ved siden af havde han imidlertid en karriere som jazzmusiker. I sine unge år var han trommeslager og – tiden taget i betragtning – en rigtig udmærket af slagsen, der, mens besættelsen stod på herhjemme, under sit ophold i Sverige spillede sammen med en lang række af landets førende musikere. Senere slog han sig på sangen, og jeg tilstår gerne, at jeg ved genhøret med ham er overrasket over, hvor god en sanger han var. Han havde fundet sig et ståsted mellem Frank Sinatra og Mel Tormé, der var i fin overensstemmelse med hans sikre fraseringsevne og hans lyse, men varme stemme, som dog ikke tålte at blive presset for meget.

Det gør den ikke på ’Evergreens In Danish Design’, hvor Biker i otte numre er i selskab med en kvintet, bestående af trompetisten Allan Botschinsky, saxofonisten Sahib Shihab, pianisten Bent Axen, bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen og trommeslageren Bjarne Rostvold. Biker synger glimrende i et fornemt udvalg af evergreens, og det, der hæver musikkens niveau yderligere, er de mange fortræffelige indsatser omkring Biker. Rent ud mesterlig er Ørsted Pedersens solo i ’Just In Time’. Denne sans for melodisk enkelhed og pausering, parret med en rytmisk spændstighed, måtte han gerne have holdt stærkere fast i.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her