Med en spilletid på 54 minutter er cd’en med Dianne Reeves oppe på et niveau, man ikke er snydt med. Og det er man heller ikke med musikken. Ganske vist ejer Reeves ikke samme gyldne røst som Sarah Vaughan, der ellers er et af hendes forbilleder. Til gengæld hæver den sig højt over Betty Carters, der er et andet. Det sidste fremtræder klart på denne cd, og ikke altid med heldigt resultat, som når Dianne Reeves i Richard Rodgers’ ’My Funny Valentine’ får vredet den kønne melodi helt af led. Raffineret udformet Hun er imidlertid en storartet sangerinde, og hun får meget ud af et repertoire, der for en del ligger et godt stykke fra jazzens alfarvej. Leonard Cohens ’Suzanne’, Peter Gabriels ’In Your Eyes’ og Herbie Hancocks ’Chan’s Song’ er nogle af cd’ens bedste indslag.
Både i kraft af den indlevelse, Reeves lægger i sit foredrag, og de glimrende, raffineret udformede arrangementer, som blandt andre Billy Childs, Hancock og Russell Ferrante svarer for.
