Norah Jones – og herhjemme Malene Mortensen og Maiken Ingvordsen er tre sangerinder, der repræsenterer den såkaldte popjazz. En genre, der er kendetegnet ved, at akkompagnementet har et mere eller mindre udtalt jazzpræg, og tager man de tre nævnte sangerinders seneste udgivelser, så kan man konstatere, at de er producerede med et fermt professionelt håndelag, der sigter på at få stemmerne til at lyde så tiltalende som muligt. Men borer man lidt i overfladen, så vil jeg dog mene, at der er tale om musik uden større kunstnerisk bærekraft. Og sådan behøver det slet ikke at være. For her har vi en cd, der er skabt ud fra tilsvarende præmisser, og som er rent ud betagende.
En af de plader, som man har lyst til at høre igen, umiddelbart efter at man har lyttet til den én gang. Stemmen tilhører norske Christina Bjordal. Ingen særlig stor stemme, men en overmåde udtryksfuld stemme, båret af en indlevelse, der giver hvert ord dyb troværdighed. Nogle af sangene har hun selv skrevet melodi og tekst til, andre i samarbejde med nogle af de musikere, hun er i selskab med, nemlig trommeslageren Harald Levang og pianisten Espen Eriksen, der med bassisten Ole Marius Sandberg som tredjemand udgør grundstammen i hendes akkompagnement. Og det er sange, hvis melodiske kvaliteter vel at mærke ligger højt over det niveau, man almindeligvis må tage til takke med, når vore dages sangskrivere forsøger sig med det samme. Sange, der kan være umådeligt smukke som Eriksen/Bjordals ’Brighter Days’ eller løsslupne som Husby/Bjordals ’Blame The World’, begge også med fine tekster. Det giver mening, at også den fremragende Cikada Strygekvartet er blandt de musikere, der omgiver Bjordal og trioen. Og det indebærer ligeledes, at så glimrende solister som tenorsaxofonisterne Bendik Hofseth og Atle Nymo samt trompetisten Gunnar Halle får lejlighed til at yde deres personlige bidrag til denne særdeles vellykkede cd.
