Lyt til artiklen
Til trods for at Miles Davis’ musik til tider, som det var tilfældet under den sene del af hans elektriske periode, kunne køre i tomgang, så udløste den sin magi i samme øjeblik, han selv satte læberne til sin trompet.
Og det er netop en form for umiddelbar tiltrækningskraft, man savner hos trompetisten Russell Gunn, når han på denne cd vover sig ind på Davis’ enemærker i et repertoire, der strækker sig fra ’Blue In Green’ (1959) til ’Tutu’ (1986). Liv i musikken Gunns forsøg på at peppe det op med egne ideer falder til jorden, og ’Tutu’ tangerer i sin stereotypt småhoppende rytmik ligefrem det corny. Som solist har Gunn ikke meget andet end almindeligheder at byde på.
