Herhjemme ervi ikke forvænte med at høre belgisk jazz. Så når der tilbyder sig en cd, oven i købet lanceret af et stort internationalt pladeselskab, må det vække ens nysgerrighed.
Og Jeff Neve er da også noget særligt. Ikke en jazzpianist i mere almindelig forstand, men en musiker, der både som komponist og instrumentalist i allerhøjeste grad trækker på hele den ballast, han har i sin klassiske uddannelse. Jeg må indrømme, at jeg i første omgang tog fejl af ham. For umiddelbart var det hans fænomenale virtuositet, der faldt mig i ørerne. Som om det gjaldt for Neve om at anslå det højest mulige antal toner inden for et afmålt tidsrum.




























