Hvis man kan forestille sig, at Lennie Tristano havde komponeret en tango efter at have stiftet bekendtskab med Astor Piazzollas musik, så kunne det måske have lydt som i ’Unfocused Welcomes’.
Dette nummer både indleder og topper saxofonkvartetten Saxopaths anden udgivelse, og dets ophavsmand er sopran- og altsaxofonisten Kristoffer J. Rosing-Schow, som man vist roligt kan betegne som dens primus motor, idet han også tegner sig for andre seks af cd’ens i alt ti indslag, mens han har arrangeret de resterende tre. Musikken spænder vidt Som antydet, et fremragende stykke musik, og på den baggrund er det mærkeligt, hvor ujævnt musikken former sig gennem cd’ens videre forløb. Det er fint nok, at der er indbudt gæster til at skabe variation, og også repertoiremæssigt spænder musikken vidt.



























