En gang imellem kan det være ganske nyttigt at blive ledt på vildspor. For det kan åbne for en erkendelse, som man ikke havde gjort sig klar forinden.
Det oplevede jeg for nylig, da jeg i radioen hørte en sangerinde synge ’The Boy Next Door’ uden at vide, hvem hun var. Min første tanke gjaldt Blossom Dearie, hvis pigeagtige stemme i kombination med den dybe livserfaring, der ligeledes kommer til udtryk i den, altid har fascineret mig umådelig stærkt.



























